DEMA 2016

MPI Denmark afholder igen årets største branchefest og awardshow den 27. april 2016 i DR Koncerthuset. Showet er for alle, der arbejder med events og møder, og sammen fejrer vi ekstraordinære og værdiskabende cases fra 2015.

I samarbejde med Dansk Erhverv, Kreativitet & Kommunikation, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen revitaliseres Danish MPI Awards nu og skifter navn til Danish Events & Meetings Awards – DEMA.

Den fælles mission er at skabe en professionel brancheplatform, der hylder de mest innovative og værdiskabende arbejder, indsatser og resultater i den danske møde- og eventbranche mhp. at sætte fokus på best practice.

Ultimativt bidrager DEMA som en løftestang for branchen, der ultimativt sætter fokus på hvordan veltænkte og veleksekverede events og møder er med til at skabe værdi for både deltager og arrangør.

Derfor er der bygget en større kommunikationsplan op omkring DEMA, som skal bringe fokusset videre ud i medier og dansk erhvervsliv. Afslutningsvis følges awardshowet op med et MPI-seminar den 23. maj 2016, der med udgangspunkt i DEMAs vindere og nominerede, faciliterer den videndeling, der findes i awardens indhold.

Billetter

Tilmelding: DKK 695 inkl. moms

Du får appetizers, bobler, lækker middag, fri bar, awardshow, underholdning og masser af networking.
Cocktail-lounge: DKK 100 inkl. moms

Du får adgang til cocktail-loungen efter middagen, med 2 timers gratis cocktails, networking, dans og DJ.

Praktisk

Alle kan tilmelde sig DEMA16.

Tilmeldingsfristen er torsdag den 21. april kl. 16:00
TILMELDING ER BINDENDE.

Du kan betale online med Dankort, Mastercard, Visa, Visa Electron, American Express og JCB eller vælge at få fremsendt en faktura.

Program

16:30 – 17:30: Networking med appetizers, bobler og jazz.

17:30 – 22:00: Awardshow med middag, fri bar og underholdning.

22.00 – 24.00: Cocktail lounge med DJ

Der er betalingsbar udover armbånd (2 timers fri bar)

Jury

Deltagerliste

Proces

Med hjælp fra VisitDenmark, der har analyseret 150 internationale branchepriser, er fundamentet for DEMAs indstillings-, nominerings- og afstemningsproces blevet fastlagt.

Processen og kriterierne for indstilling, har til formål, at understøtte DEMAs ultimative formål, at sætte fokus på hvordan events og møder kan skabe værdi og effekt.

Det er gratis og uforpligtende at indsende indstillinger til vurdering. Der lægges op til at alle indstiller sit mest ekstraordinære og værdiskabende arbejde fra 2015. Alle er velkommen til at indstille arbejde, der er relevant i forhold til priskategorier og indstillingskriterier. Indstillingskriterierne er forskellige for priserne, du kan læse mere om dem, når du går ind for at indstille.

Der lægges op til at bureauer går sammen med sine kunder om at indstille og de virksomheder, der ikke benytter bureauer vil DEMA også meget gerne modtage indstillinger fra.

Juryformand, Steen Møller, uddyber

”For at få synliggjort alt det gode arbejde i vores branche, er det vigtigt at alle i branchen byder ind. Vær stolt af dit arbejde og indsend det til vurdering. I juryen håber vi meget på at se en masse indstillinger fra både bureauer, specialister, servicevirksomheder, hoteller og venues, men specielt fra de mange personer der ude i virksomhederne har ansvar for events, konferencer og møder. Dette giver juryen det bredest mulige vurderingsgrundlag”.

Kender du til cases og indsatser, som du mener bør indstilles til en pris, så hjælp med at opfordre disse til at få indstillet deres arbejde. Bemærk dog at du ikke kan indstille på vegne af andre.

Juryformand, Steen Møller, uddyber

”Kun de der har været involveret i arbejdet omkring en case kender til baggrunden, formålet, løsningen og resultatet. Vi kan ikke få værdiskabelsen frem i lyset, hvis vi indstiller hinanden. Derfor skal vi have branchen til at lægge ydmygheden væk og indstille de bedste cases man har eksekveret i 2015. Alt har en chance. Så længe du kan svare på indstillingskriterierne”.

Der er indstillingsfrist den 31. marts 2016 kl. 16:00.

Billeder fra MPI Awards 2015

MPI Denmark
C/O ConferenceCare
Brogårdsvej 22
+45 39 30 38 73
2820 Gentofte
mia@conferencecare.dk